1192

16 maj 2011Udskriv side

Den tredje sejr i træk kom i hus efter en flot holdindsats af U10’s DGI hold med en 4-2 sejr på hjemmebane over B73.
 
Kampreferat nr. 11 fra årgang 01 (16/5 2011)
Årets sjette DGI turneringskamp:
Den 16. maj kl. 19:00 spillede RIF Årgang 01 DGI holdet hjemme imod B73.

DGI holdet bestod af følgende spillere:
(M) Esben, Mathias, Kasper, Simon M., Viktor, C.E, Ezatollah, Christian, Kevin og Marcel. Træner: Søren
Resultat:
RIF – B73 4-2 (2-1). (Christian 1-0, Kasper 2-1, Ezatollah 3-2, C.E 4-2).
Kampenes varighed 2 x 25 min.

Kort Kampreferat:
Det var en meget våd regnvejrsdag i maj - først en gang træning med dem der ikke skulle spille kamp, derefter kamp med DGI Holdet. Jeg var gennemvåd og kold, da jeg kom hjem, men også pavestolt over DGI holdets præstation. Det var en rigtig flot holdpræstation af drengene, der ikke gav op trods kulde, regn og vind. Gutterne havde viljen til sejr og der var mange gode momenter i vores spil.
1 halvleg:
Vi kom foran efter 10 min. Det var en meget lige kamp. B73 var en OK modstander og de kom heldigt på 1-1 efter et målmandsdrop af Esben. Surt show. Men Ringsted IF var ikke til at ryste, vi havde mange gode kombinationer op af banen og vi fik fortjent scoret til 2-1, der var pausestillingen.
2 halvleg: Vi havde nogle giftige chancer i starten af 2 halvleg, men B73 målmand og stolperne stod i vejen. I stedet fik B73 et frispark lidt uden for vores målfelt og de scorede på et meget flot frisparksmål uden chance for Esben. Kampen lå lige på vippen. B73 var meget tæt på at bringe sig i front, men Esben diskede op med en super redning og hold os inde i kampen. Vi fik en giftig kontra og scorede til 3-2 med 10 min igen. Vi øgede på endnu en kontra til 4-2 kort efter og kampen var afgjort. Flot indsats af DGI holdet, der foresætter sejrsstimen med 3 sejre i træk og en flot anden plads med 13 point efter 6 kampe.
Ref. Søren