Menu

U7 afsluttede fantastisk sæson med en fantastisk aften

image
Martin Hove
01. juli 2019 kl. 22:30

Torsdag d. 27/6 havde årgang 2012 sidste træning som U7'ere, og der var selvfølgelig både lagt op til en lidt anderledes træning samt et hyggeligt arrangement bagefter.

Til træningen var alle de søskende og forældre som havde lyst inviteret til at deltage, hvilket gav mange smil og højt humør hele vejen rundt.

Som sædvanlig startede vi med diverse fangelege, hvor der blev gået godt til den. Efterfølgende havde vi gang i tre stationer, som denne gang bød på lidt anderledes fodboldstationer, bl.a. fodboldgolf, kamp med kæmpe bold, par fodbold og scor på den gamle divisionskeeper. Til sidst blev der spillet en heftig omgang voksne mod børn, som gudskelov endte 1-1.

                                   

         

Efter arrangementet havde forældrerådet sørget for pizzaer fra Fornis og de blev nydt på græsset bag fodboldhuset i fantastisk solskin.

Trænerne sagde tak for et forrygende år, hvor medlemstallet er steget fra ca. 15 til 31 og derudover tak for den kæmpe opbakning der har været til alt hvad vi har gjort.

         

Efter sommerferien træner vi mandag og onsdag fra 17.00-18.15 og vi glæder os til at starte op mandag d. 5/8.

Alle er velkomne, piger såvel som drenge og også hvis man ikke har prøvet at spille fodbold før

God sommer til alle fra årgang 2012