Menu

Ny årgang U6 / årgang 2013

image Fritz Leinert Frederiksen - træner årgang 2013
Tekst: Morten Mohrsen | www: Anders Karlshøj
26. juni 2018 kl. 23:23
RIF Fodbold har tilknyttet en ny træner til årgangen

RIF Fodbold starter igen en blandet årgang op til august. Derfor kan unge piger og drenge, som er født i årgang 2013, komme ud og give den gas på banerne fra midten af august.

Træningen vil handle om at spillerne skal stifte bekendtskab til fodbold gennem leg, der motiverer børnene til deltagelse. Børnene skal have så mange boldberøringer som muligt til alle træninger. I denne aldersgruppe er der stort spring både færdigheds- såvel som motorisk og derfor vil der blive taget udgangspunkt i den enkelte spillers niveau i alle øvelser. Spillerne skal udføre alle øvelser på deres egne præmisser.

RIF Fodbold har tilknyttet en ny træner til årgangen: Fritz Leinert Frederiksen.

Fritz er til daglig brandmand i København, men bor her i Ringsted med hans kone og 3 børn på 7, 5 og en helt nyfødt. Han er 41 år og har selv spillet fodbold hele livet. Vi byder Fritz velkommen til klubben og vi er alle glade for at han er klar til at træne den nye U6 årgang.

U6 / Årgang 2013 træner mandag fra kl. 17-18 på banerne ved siden af gymnastik huset. Første træningsdag er dog tirsdag den 14. august. (derefter bliver det mandage) Senere kan det evt. blive udvidet med en dag mere.

Det forventes at forældrene er aktive omkring træningen og hjælper til, hvor det er nødvendigt. Hvis der er nogle forældre der vil give et nap med med trænergerningen, hører vi gerne fra jer. Er der opbakning blandt forældrene, så vil der være mulighed for at deltage i børnestævner.

Kontingentet for 1. halvår, som løber frem til 31. december 2018, er på 400 kr. Tilmelding sker via klubbens hjemmeside under "BLIV MEDLEM".

Er der spørgsmål til ovenstående, så kontakt Børneformand Morten Mohrsen på 20663048 eller boern@rif-fodbold.dk

Vi glæder os til at se en masse børn ude på banerne.