Menu

Fjord Cup 2019

image
Tekst: Morten Mohrsen | www: Anders Karlshøj
11. juni 2019 kl. 21:43
Årets pinsetur for Børneafdelingen

Årets pinsetur for Børneafdelingen i Ringsted IF gik i år igen til Fjord Cup I Slangerup. Klubben var repræsenteret med 9 hold med i alt 51 spillere.

En stor del af spillerne skulle overnatte deroppe og for mange af dem var det måske første gang, de rigtig skulle sove uden mor og far og deltage i en stor fodboldturnering.

Vi havde medbragt en pavillon og fik hurtigt lavet en stor Ringsted base midt på området, så alle kunne se at Ringsted IF var flot repræsenteret.

Stævnet kom godt i gang med masser af godt humør og masser af Ringsted sejrer, selvom vejret var lidt ustabilt med regnvejr fra morgenstunden. Men op af formiddagen klarerede det op og solen kom frem på området.

U6 og U7 spillede kun om lørdagen og U6 lagde godt ud med nogle flotte kampe. Til sidst var de lidt uheldige, men vandt alligevel den sidste kamp, som gjorde at de fik en flot 3. plads og ikke mindst en stor flot pokal. U7 var repræsenteret med 3 hold. Alle 3 hold spillede med højt humør og der blevet godt til den. Alle 3 hold fik flotte medaljer med hjem til Ringsted og samtidigt fik det ene hold en flot 3. plads, som også gav en flot pokal til klubben.

Resten af eftermiddagen og aftenen blev brugt på socialt samvær og hygge på tværs af årgangene, hvor der både blev spillet udendørs fodbold, stigegolf og den legendariske flødebollemaskine blev også fundet frem. Ca. 21.00 var det ved at være godnat tid for alle spillere og godt en 1 time efter var der ro i klasseværelserne.

Søndag startede de første kampe for U8 kl. 9.00, så de skulle tidlig op og i gang. De spillede masser af kampe hele formiddagen og det var lige ved og næste for 2 af holdene, men det endte alligevel med medaljer til alle spillere. U8 A gik hele vejen og vandt stævnet suverænt og en flot pokal til klubben.

U9 skulle først spille over middag, så der var lidt mere afslapning fra morgenstunden. Da de endeligt kom i gang over middag, gav alle spillerne sig fuldt og kæmpede mesterligt. Også her fik alle spillerne medalje med hjem og masser af gode oplevelser

Alt i alt var det en fremragende weekend med masser af glade drenge som opførte sig eksemplarisk. Det var fantastisk at se hvordan drengene legede og hyggede sig på tværs af årgangene og også hvordan forældrene tog stor del i arrangementet og heppede på alle hold.

Selve stævnet får også topkarakter, da vi havde perfekt indkvartering, forplejning og generelt super omgivelser. Der er ingen tvivl om at Ringsted If’s børneafdeling vender stærkt tilbage næste år med endnu flere spillere overnattende.