Menu

RIF Fodbold Senior: Opstart 2020

image
Seniorkoordinator Carsten Andersen, RIF Fodbold
15. januar 2020 kl. 20:09

Inden længe ruller fodbolden igen for seniorholdene i RIF Fodbold når forberedelserne til forårssæsonen 2019/20 går i gang. 

For Sjællandsserieholdet bliver det et forår hvor man skal se om man med en god indledning på forårssæsonen kan få kontakt med topholdene fra Slagelse og Vordingborg. Selvom man i øjeblikket er placeret på en 4. plads er der forsat en tro på at man kan spille med om de øverste pladser i sæsonen. Serie 2 holdet skal i foråret have stabiliseret sig i midten af rækken og sørge for at man ikke kommer i spil til nedrykningspladserne og med oprustning på trænerfronten i form af ansættelsen af Michael Hansen Sommer tror både klub og teamet på et stærkt forår. 

Klubbens nyoprettede Serie 4 mandskab spillede et flot efterår og lå længe på en imponerende 2. plads – men med en uafgjort i sidste runde måtte holdet og cheftræner Emrah D. Dursun gå på vinterpause på en aktuel 3. plads. Målet for mandskabet og cheftræneren er at holdet i foråret skal spille med om 2. pladsen og oprykning til Serie 3.

Der vil forsat være fokus på klubbens U21 mandskab, hvor det bliver spændende at se flere af klubbens U15, U17 og ung senior til talenttræning og i kamp på U21 holdet. Der er i foråret arrangeret 4 talenttræninger og 4 kampe for holdet.

Vi håber i RIF Fodbold at se en masse nuværende, nye og måske tidligere RIF spillere når træningen starter op i nærmeste fremtid – alle er velkommen uanset niveau og ambition.

Se yderligere information nedenfor om de enkelte holds træningstider, træningskampe og kontaktoplysninger til trænerteamet. 

 

RIF Fodbold Sjællandsserie

Sjællandsserieholdet starter træningen lørdag den 18. januar 2020 kl. 12.00 på kunstgræsbanerne. De efterfølgende uger træner mandskabet på kunstgræsbanerne mandag på forskellige tider, tirsdag kl. 19.00 – 20.30 og torsdag kl. 19.00 – 20.30 indtil man kan komme på græs, herefter er træning mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 – 20.00. I de første 3 uger vil der desuden være træning om lørdagen.

Holdet skal i foråret 2020 på træningslejr i Goch i Tyskland fra 11. marts – 15. marts hvor holdet forventer at spille 1 træningskamp mod et lokalt hold. På turen bliver der også tid til at opleve stemningen ved en Bundesliga kamp når man skal overvære FC Köln – Mainz 05. 

Holdet skal i optakten spille følgende træningskampe:

  1. Lørdag den 8/2 2020 (tidspunkt følger) ude mod Herlufholm Sjællandsserie 
  2. Lørdag den 15/2 2020 kl. 12.00 ude mod Solrød Serie 1
  3. Lørdag den 22/2 2020 kl. 13.00 ude mod Herstedøster Sjællandsserie
  4. Lørdag den 29/2 2020 kl. 12.30 hjemme mod Herfølge Serie 1 
  5. Lørdag den 7/3 2020 kl. 14.15 hjemme mod Greve Danmarksserie
  6. Fredag den 20/3 2020 kl. 18.30 hjemme mod Farum Sjællandsserie
  7. Lørdag den 28/3 2020 kl. 12.30 hjemme mod RB 1906 Sjællandsserie 

Første turneringskamp for mandskabet er på hjemmebane lørdag den 4. april 2020 hvor Haslev FC kommer på besøg. 

Trænerteamet i foråret 2020 består af cheftræner Ole Pedersen, assistenttræner Lennart Toft-Laursen, assistent-/specialtræner Rasmus Wessel Knaack, målmandstræner Martin Hansen, holdleder Carsten Pedersen og holdleder Stevan Green.

Cheftræner Ole Pedersen kan kontaktes på tlf. 29 90 53 50.

 

RIF Fodbold Serie 2

Serie 2 mandskabet starter træningen tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.00 på kunstgræsbanerne. De efterfølgende uger træner mandskabet på kunstgræsbanerne tirsdag kl. 19.00 – 20.30 og torsdag kl. 19.00 – 20.30 indtil man kan komme på græs, herefter er træning tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 – 20.00. Mandskabet indleder 2020 med en ny mand i trænerteamet sammen med Marc S. Simonsen da Michael Hansen Sommer er blevet ansat fra 1/1 2020 og erstatter Kenn F. Jensen. Michael er 33 år, bosiddende i Sorø og arbejdet til dagligt hos Rigspolitiet. Michael har DBU B-licens og har tidligere trænet i Slagelse B&I, Havdrup og Vetterslev. Vi glæder os til det kommende samarbejde.

Holdet skal i optakten spille følgende træningskampe:

  1. Lørdag den 22/2 2020 kl. 12.30 hjemme mod Undløse Serie 2
  2. Lørdag den 29/2 2020 kl. 14.15 hjemme mod Vordingborg Serie 3 
  3. Lørdag den 7/3 2020 kl. 12.30 hjemme mod Vindinge Serie 3
  4. Fredag den 13/3 2020 kl. 19.00 ude mod Gørslev Serie 3
  5. Tirsdag den 17/3 2020 kl. 19.15 ude mod Sorø Freja Serie 3
  6. Lørdag den 21/3 2020 kl. 13.00 ude mod Bjæverskov Serie 1
  7. Lørdag den 28/3 2020 kl. 10.00 ude mod Tølløse Serie 3

Første turneringskamp for mandskabet er lørdag den 4. april 2020 hvor topholdet fra AIK 65 Strøby kommer på besøg i Ringsted.

Trænerteamet kan kontaktes på følgende numre:

Michael Hansen Sommer tlf. 26 30 27 98.

Marc Simonsen tlf. 20 20 17 98

 

RIF Fodbold Serie 4

Serie 4 mandskabet starter træningen tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.00 på kunstgræsbanerne. De efterfølgende uger træner mandskabet på kunstgræsbanerne tirsdag kl. 19.00 – 20.30 og torsdag kl. 19.00 – 20.30 indtil man kan komme på græs, herefter er træning tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 – 20.00. Fra forårssæsonen er Güvenc Suluk blevet tilknyttet holdet som assistenttræner. Güvenc havde i efteråret 2019 ansvaret for klubbens Serie 5 mandskab, men har haft et ønske om at forsætte i et makkerskab med Emrah Didier Dursun. Dette synes klubben var en god løsning og vi er sikker på at trænerteamet kan indfri forventningerne om oprykning til Serie 3 i foråret. 

Holdet skal i optakten spille følgende træningskampe:

  1. Lørdag den 7/3 2020 kl. 14.15 hjemme mod Svinninge Serie 3
  2. Lørdag den 14/3 2020 kl. 14.15 hjemme mod Ruds Vedby Serie 4 
  3. Søndag den 22/3 2020 kl. 12.00 hjemme mod Suså Serie 4
  4. Søndag den 29/3 2020 kl. 12.00 ude mod Suså Serie 4

Første turneringskamp for mandskabet er søndag den 5. april 2020 kl. 12.00 hvor naboerne fra Sorø Freja kommer på besøg i Ringsted.

Cheftræner Emrah Didier Dursun kan kontaktes på tlf. 24 79 48 32

 

RIF Fodbold U21 

Foråret 2020 byder på 4 træninger og 4 kampe for klubbens U21 mandskab. Det er i 2020 forsat med Rasmus Wessel Knaack som cheftræner og med Kim Bo Hansen som assistenttræner. Mandskabet består af spillere fra klubbens U15 Liga, U17 Mester og ung-seniorer fra klubbens Sjællandsserie og Serie 2 mandskab. Holdet er en vigtig del af klubbens forsatte fokus på talentudvikling og fastholdelse af mange af klubbens unge spillere. Træningerne og kampene giver mulighed for at prøve kræfter med både andre trænere end i dagligdagen ligesom at holdet matches mod dygtige mandskaber fra U19 eller senior hold med spillere der er noget ældre end en del af drengene. 

Talenttræningerne i foråret bliver mandag 16. marts 2020, mandag 23. marts 2020, mandag 27. april og mandag 26. maj.  

Holdet skal i foråret 2020 spille følgende 4 kampe:

  1. Mandag 17/2 2020 kl. 20.30 hjemme mod Køge BK U19 Liga 
  2. Mandag 2/3 2020 kl. 20.30 hjemme mod Sorø Freja U19 Mester
  3. Mandag 6/4 2020 kl. 19.00 hjemme (modstander følger)
  4. Mandag 11/5 2020 kl. 18.30 ude mod SØS Idrætsefterskole

 

Cheftræner Rasmus Wessel Knaack kan kontaktes på tlf. 29 92 90 03

 

Fællesarrangementer i RIF Fodbold Senior 

Igen i foråret 2020 vil der være fokus på at lave sociale arrangementer på tværs af afdelingerne i RIF Fodbold Senior. Formålet med disse aftner er såvel det sociale med at lære hinanden at kende på tværs af hold og afdelinger men også aftner hvor det er muligt for klubben og trænerne at bruge disse til information om træning, kampe, ændringer i det normale program, arrangementer, information fra bestyrelsen eller andre nyheder. 

Der er planlagt følgende fællesspisninger i foråret 2020. 

  • Tirsdag den 25/2 kl. 20.30 med Champions League Chelsea – Bayern i TV kl. 21.00
  • Tirsdag den 7/4 kl. 20.30 med Champions League kvartfinale i TV kl. 21.00
  • Tirsdag den 5/5 kl. 20.30 med Champions League semifinale i TV kl. 21.00

Er der spørgsmål til ovenstående eller andre spørgsmål omkring RIF Fodbold Senior kan Seniorkoordinator Carsten Andersen kontaktes på tlf. 29 72 96 03.