Menu

Nyt fra RIF Fodbold Senior: Marc Simonsen forlænger!

image
Tekst & Foto: Carsten Andersen | www: Anders Karlshøj
23. april 2019 kl. 11:14
Kontrakten er forlænget for sæsonen 2019/20

Det er med stor glæde at RIF Fodbold kan annoncere forlængelse af kontrakten med Marc Simonsen der er cheftræneren for RIF Fodbold Senior 2. Marc Simonsen har forlænget sin kontrakt for sæsonen 2019/20.

Marc er spillende træner for Senior 2 der pt ligger til oprykning i Serie 3 og har indledt foråret i overbevisende stil med 3 sejre og en målscore på 15-0. I foråret 2019 har trænerteamet på Senior 2 med Marc Simonsen og assistenttræner Mathias ”Maddi” Larsen oplevet en positiv tilgang af spillere, hvilket fra uge til uge har betydet kamp om pladserne da truppen er på 21-22 mand.

Fra RIF Fodbold er vi glade for at kunne forlænge samarbejdet med Marc Simonsen, da det er lykkedes ham sammen med ”Maddi” at skabe et stærkt hold, en god træningskultur og desuden været med til at få en del tidligere RIF Fodbold spillere tilbage til klubben. Derudover har det været vigtigt at få forlængelsen på plads så hurtigt som muligt, således at der nu kan arbejdes målrettet mod klubbens målsætning om at holdet skal rykke op i Serie 2.

RIF Fodbold ser frem til at forsætte samarbejdet med Marc Simonsen det kommende år. Er der spørgsmål til ovenstående er i velkommen til at kontakte RIF Fodbold seniorkoordinator Carsten Andersen, tlf. 29 72 96 03.

Ønsker man at spille fodbold på RIF Fodbold Senior 2 træner holdet tirsdag og torsdag kl. 18.30 – 20.00, alle er velkommen til at møde op og deltage. Marc Simonsen kan kontaktes på tlf. 20 20 17 98.