Menu

Nøgleordet er disciplin

image
Torben Fleckner
24. oktober 2019 kl. 23:47
U17-drenge spiller kamp mod Skjold Birkerød.

Der er 3 point på spil, når vores U17-drenge løber på banen til den vigtige kamp mod Skjold
Birkerød. Det er de 3 point, som kan flytte vores hold væk fra bunden af mesterrækken. Vi har
spillet mange gode og tætte fodboldkampe her i efteråret. Placeringen under stregen giver ikke et korrekt billede af holdets styrke. Vores hold har nemlig kvalitet og styrke til at slå alle hold i rækken.

”Nøgleordet er disciplin”, udtaler vores cheftræner, Stig Sørensen, som fortsætter: ”Vi skal stå tæt i kæderne, arbejde hårdt og koncentreret samt bakke hinanden op. ”Vi skal arbejde sammen. Vi skal være en stærk enhed. Vi skal være et hold”.

Stig er desværre forhindret i at være til stede på lørdag. Heldigvis træder Jan Mortensen hjælpende til. Mange på holdet kender Jan, som tidligere har trænet holdet. Tak Jan!
Forhåbentligt kommer der mange tilskuere. Vores drenge skal mærke, at de spiller på
hjemmebane.

Velkommen til match-day i fodboldklubben. Der er god fodbold på banerne. Grillen er tændt og
der sælges øl og sodavand.

Ringsted IF mod Skjold Birkerød
Kampstart: Klokken 12
Dato: 26. oktober

KOM SÅ RINGSTED!