Menu

Sæsonens første U17-1 turneringsnederlag

image Arkiv foto.
Tekst: Kenn Frydenlund Jensen og Emil Asferg | www: Anders Karlshøj
09. oktober 2018 kl. 10:32
Sorø Freja – Ringsted IF 6-3 (2-2)

Målscorere: Christian Søgaard 1, Akram Saber 1, Sebastian Isaksen 1

RIF U17-1 drog lørdag formiddag til Sorø med optimisme da man inden kampen stadig var eneste ubesejret hold i mesterrækken.

Holdet har i de seneste måneder reddet på en bølge af succes og vist masser af flot fodbold. Fokus inden kampen var derfor også fra trænerteamet, ”Det eneste der tæller er sejre hvis holdet gerne vil spille Øst 2 til foråret”.

RIF mandskabet startede dagens opgør fint men fandt sig alligevel bagud 2-0 efter bare 25 minutter, på egne dumme fejl.

Drengene tog sig dog gevaldigt sammen i slutningen af 1. halvleg og man fik arbejdet sig tilbage i kampen med både reducering og udligning til 2-2 inden pausen, målscorer Christian Søgaard og Akram Saber.

Pausen blev af trænerteamet brugt på at fokus skulle være på de ting mandskabet normalt er gode til, fodbold med få berøringer og højt genpres.

RIF startede 2. halvleg stærkt og fik dette udnyttet i det 52. minut til føring på 3-2, målscorer Sebastian Isaksen.

Føringen holdt desværre kun små 3 min da Sorø Freja fik udlignet til 3-3. Kort efter blev Ringsted mandskabet ramt af et gult kort, som desværre skulle vise sig at blive udslagsgivende for resten kampen. Sorø Freja fik stærkt udnyttet overtallet og kunne ved dommerens sidste fløjt juble over en 6-3 og dermed første turneringsnederlag til RIF.

Trænerteamet var efter kampen ved godt mod og cheftræner Kenn Frydenlund Jensen udtalte. ”Vi tror stadig på, at vi kan spille Øst 2 til foråret, men nu kan vi ikke selv afgøre det længere, selvom vi mangler nummer 1 og 3 i rækken”.

Fra dagens kamp fremhæves Mark Pedersen for en god indsats på en dag hvor især 2. halvleg ikke forløb som ønsket.

Næste kamp er på hjemmebane fredag aften kl. 19.00 mod Allerød der som RIF har 15 point men med en spillet kamp mere. Trænerteamet opfordrer alle til at komme og støtte drengene til sejr – de skal tilbage på sporet i efterårets sidste 5 kampe.