Menu

RIF U14 Mesterrækken godt fra start

image
Peter Petersen
23. april 2016 kl. 12:24
Sæsonens 3 første kampe

Lejre – RIF 1-2

Efter en lang vinter med Vinterbold og lidt træningskampe, var drengene og trænerteamet spændt på at komme i gang med den nye sæson i U14 mesterrækken.

Første kamp var ude mod Lejre, kampen skulle spilles på græs. En græsbane som på ingen måde var klar til at blive spillet på, så drengene ”skøjtede” rundt det meste af kampen.
Men vi fik lagt et solidt højt pres fra start, som resulterede i en masse chancer – som desværre enten ramte overligger eller stolper!
Så som kampen skred frem, blev det hele lidt forkrampet og med en frygt for at Lejre pludseligt skulle få scoret.
Dog lykkedes det til sidst i 1. halvleg og få scoret og vi går til pausen med en 1-0 føring – fuldt fortjent.

Efter pausen, kommer Lejre ud og ligger et godt pres de først 5-7 minutter, men stort målmandsspil af Hewalo gør at de ikke får udlignet og stille og roligt få vi fat i spillet igen. Midt i halvlegen for vi da også scoret til 2-0.
Kampen slutter med en 2-1 sejr og dermed godt fra start.

RIF – Greve 2-0

Første hjemme kamp mod Greve, holdet havde i optakten fået klar besked på at være 100% klar fra start og gå i alle nærkampe med fuld kraft!
Dette blev der også brug for, da Greve holdt bestod af nogle meget store U14 drenge – flere som af størrelse godt kunne matche ældre årgange!
igen presser vi på højt på banen og får stresset Greve – dog uden at komme til de store chancer.
Modstanderen var som sagt nogle store drenge, som spillede primært med lange høje pasninger op på deres angriber – så Aske og Batuhan var på hårdt arbejde gennem hele kampen.
Dog var vores drenge så meget bedre et fodboldhold og fik til spillet så flere chancer gennem kampen.
Kampen ender med at vi vinder 2-0 og med Eza som målscorer(igen)

RIF – Vallensbæk 13-0

En blæsende torsdag aften på kunst, mod en knap så god modstander med en sejr på hele 13-0!!
Vallensbæk er nok ikke helt klar til mesterrækken, men samtidig skal vores drenge roses for at være fuldt koncentreret i hele kampen.
Samtidig fik vi også prøvet nogle ting af og trænerteamet fik set nogle spillere på nye pladser.

Så efter 3 kampe, må vi siges at være kommet perfekt fra start og ser frem til de kommende kampe.