Menu

U13 på juleferie med 2 sejrer

image
Niels Nielsen
15. december 2015 kl. 22:06
God afslutning på 2015

Årgang 2003 spillede deres sidste kamp i år, og går nu på en fortjent juleferie.

Ringsted 1
Hold 1 spillede hjemme mod Bjæverskov. Ringsted vinder helt fortjent 3 -1 i en underholdende kamp. Det var Ringsted som styrede kampen fra start, og det første mål blev scoret af Emil Hoffmann efter et flot opspil fra egen bane halvdel. Emil var igen på pletten og scorede sikkert til 2-0 inden pausen.

Ringsted fortsatte det gode spil i anden halvleg og kom frem til mange nærgående forsøg. Efter 50 minutter scorede Christian Søgaard til 3-0. Efter denne scoring trak Ringsted sig ned på deres egen bane halvdel og Bjæverskov fik reduceret til 3-1 som blev kampens resultat.

Efter kampen fik alle stor ros for en god kamp. Kampens spiller blev Milat.

Ringsted 2
Hold 2 spillede ude mod Karlslunde IF. Ringsted vinder med 2-0 i jævnbyrdig kamp. Karlslunde pressede Ringsted, men det var Sebastian som bragte Ringsted foran med et flot mål i første halvleg. I anden halvleg var det Rolf, som fik prikket bolden i mål til 2-0.

Hele holdet spillede en god kamp. Benjamin i målet havde mange flotte redninger og Simon blev kampens spiller.

Nu holder årgangen juleferie frem til d. 12. januar 2016. Alle spillere og forældre ønskes en glædelig jul og et godt nytår.