Menu

U14’s A hold fik sikker sejr med fra Sydsjælland

image
Tekst & Foto: René Christiansen | www: Anders Karlshøj
08. april 2018 kl. 20:22
Disciplineret indsats over hele linjen

Søndag eftermiddag drog Ringsteds u14 hold til Svenstrup efterskole, for at spille første kamp i sæsonen mod FK Sydsjælland. FK Sydsjælland rykkede op sammen med Ringsted, så det var et sandt oprykker opgør, tilskuerne var vidne til denne dag. I øvrigt et mandskab holdet har mødt 3 gange tidligere indenfor det sidste års tid  – 2 sejre og 1 uafgjort er de kampe endt.

 

Kampen forløb ikke som planlagt for udeholdet, der kom alt for sent ind i duellerne i startfasen. For sløve i markeringen og ikke sikre nok i boldomgangen, blev straffet efter små 5 minutter spil. En lang bold op igennem midtbanen i deres venstre side, også fik deres hurtige spiller en 1 mod 1 situation mod Ringsted målmanden, der ikke kunne stille meget op i denne situation. Heldigvis skulle der ikke gå længe før at spillet begyndte at fungere – blot et par minutter efter hjemmeholdets føring scorede Hassan Sultani til 1-1. Hassan var til dagens opgør rykket ud på en noget uvant position som kantspiller – dog en opgave han klarede på fornem vis. 1 minut efter udligningen scorede udeholdet endnu engang – Mattis Lynge Christensen finder Patrick Stensbirk foran kassen.

 

Med en 1-2 føring og en ny spilleglæde, blomstrede holdet gevaldigt op i løbet af første halvleg. Gode førstegangsberøringer, kombinations spillet begyndte og flyde og spillet blev kørt udover kanterne. Efter 13 minutters spil fik Ringsted slået en bold ind i feltet, hvor deres forsvar panikker og header bolden i eget mål – stillingen var nu 1-3.  Endnu engang gik der ikke mere end 3 minutter før Patrick Stensbirk kunne prikke bolden i mål på ny – denne gang efter et godt gennembrud fra Oliver Suhr. 1-4 var også stillingen ved pausen – en halvleg, hvor udeholdet sad på stort set alting. Især kanterne Hassan og Lukas Kill spillede en fantastisk første halvleg.

 

Der blev foretaget et par udskiftninger til anden halvlegs start – ud gik Mattis og Mads Mazur – ind kom Mikkel Christensen og Lukas Nielsen, der overtog deres pladser på midtbanen.  Mads Mazur spillede en glimrende første halvleg med mange gode ting, mens Lukas Nielsen kommer ind og har flere gode bolderobringer og viser sikkerhed i op spillet. Mikkel skulle bruge blot 4 minutter på banen før at han scorede efter en fantastisk assist af Patrick Stensbirk. Både Mikkel og Patrick virkede fokuserede og veloplagte til dagens kamp. Kort efter skiftede Marius Kejser med André på back pladsen, der begge to var utrolig sikre i deres defensive pligter denne eftermiddag.

 

Herefter var der stilstand i små 8 minutter inden vi fik et straffespark, der var fremskabt af Oliver Surh. Oliver Suhr sparkede selv – selvom målmanden var lige ved placerede han bolden nede i venstre målhjørne til stillingen 1-6. 2 minutters tid efter fik FK Sydsjælland et reduceringsmål efter et brag af et langskud. Oliver Suhr var dog ikke færdig med at score – et klasse spark udefra gav en 2-7 føring og et par minutter efter scorede han endnu engang og kunne dermed fuldende sit hattrick efter et godt gennembrud på vores ene kant. Hassan med endnu en assist. Mikkel Christensen scorede Ringsteds sidste mål efter en friløber, også gjorde det ikke lige så meget at hjemmeholdet fik reduceret lige inden slutfløjt. Slutresultatet lyder på 3-9.

 

Trænerteamet var glade og tilfredse efter en næsten perfekt indsats. Udover et par clearings fejl og de dårlige første 8 minutters tid, spiller holdet næsten fejlfrit. Alle på banen kan være deres indsats bekendt. Efter en opstart med en varighed på 3 måneder – var det vigtigt at komme godt fra land.

 

Til sidst skal vi endnu engang sende en tak til de forældre, der havde taget turen for at støtte drengene. Jeres engagement er i særklasse – hvilket både trænerteam og spillerne sætter stor pris på. Vi håber, at se mindst lige så mange på hjemmebane fredag aften, når Herlufsholm gæster Ringsteds kunstgræsbaner.