Menu

RIF styrker trænerteamet på U14.

image
Tekst og foto: RIF Fodbold | www: Anders Karlshøj
06. marts 2019 kl. 16:38
RIF har tilknyttet Kennet Petersen som træner
Til tirsdagens træning i regn og blæst kunne ungdomsformand Jesper Lemmike fortælle spillerne på U14, at RIF har tilknyttet Kennet Petersen som træner på årgangen.
Det var en tydelig glad og stolt ungdomsformand der med præsentationen nu har fuldendt trænerteamet hos U14. Kennet kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Jan Mortensen og Peter Petersen. Som udgangspunkt skal Kennet være ansvarlig for U14's hold 2 med stor fokus på udvikling og fastholdelse af spillere samt bidrage omkring hold 1 i Øst 2 rækken efter aftale med Jan og Peter.
Kennet er 31 år og har et flot træner CV. Han har bl.a. været træner i England hvor han har trænet Manchester Citys U15 drenge og U18 piger. Herhjemme har Kennet blandt andet været hos Roskilde KFUM, Taastrup FC og HB Køge. Derudover har Kennet selv været aktiv fodboldspiller i 22 år. Kennet har DBU's B1 og B2 (+ licens) uddannelse samt en hel del uddannelse fra hans tid i England. Kennet er bosiddende i Væggerløse og arbejder i Ringsted.
Aftalen gælder foreløbig indtil sommerferien, men begge parter er indstillet på et længere samarbejde. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Kennet velkommen i RIF Fodbold.
Tag godt imod ham.
I øvrigt spiller RIF U14 deres første hjemmekamp i Øst 2 rækken på lørdag kl. 11:00 på kunstgræsbanerne, hvor FB er modstanderen.
Efter sidste weekends opløftende indsats mod Farum, der desværre ikke gav point, vil drengene give alt og lidt til for at få sat point ind på kontoen.
Så mød op og støt holdet i jagten på de første point.