Menu

Regnskab for RIF Lotteriet

image Helle Bülow og Louise Hove var blandt de heldige vindere.
Bestyrelsen
24. november 2020 kl. 19:27
Rekordoverskud luner i klubkassen

Fodboldklubbens lotteri blev igen i år en kæmpe succes. Først vil bestyrelsen gerne benytte lejligheden til sige en kæmpe tak til alle som har støttet op om lotteriet: sponsorer, frivillige, medlemmer, forældre og ikke mindst årgangslederne i børne- og ungdomsafdelingerne, som udfører et kæmpe arbejde i forhold til koordinering og afvikling af lotteriet.

Salget af lodder lå på niveau med 2019 (ca. 7.000 lodder), men lavere omkostninger i 2020 har gjort, at klubben kan præsentere et rekordoverskud på 131.406 kr. Det er bestyrelsen meget tilfredse med. Der er allerede tilbageført 53.000 kr. til de forskellige afdelinger og hold. Penge som de efter eget valg kan bruge til aktiviteter og sociale arrangementer. De resterende 78.000 kr. går i klubkassen og vil blive brugt til at styrke nuværende aktiviteter, herunder turer i ind- og udland for klubbens hold.

Det officielle regnskab, som er indberettet til spillemyndigheden kan ses her.

Der er stadig gevinster, som ikke er afhentet. Sidste chance inden jul, er torsdag d. 26. november 2002 mellem kl. 18 og 20 i Fodboldhuset på Stadion Allé. Så find lodderne frem og tjek vindertallene her. Der vil i 2021 blive arrangeret endnu et par afhentningsdage.

Endnu engang en kæmpe tak til alle som støttede RIF Fodbold - det giver mening.