Menu

SjællandsserieHoldet: Dagbog tirsdag og onsdag fra Tyrkiet

image
Tekst: Carsten Andersen, seniorkoordinator | www: Anders Karlshøj
14. marts 2019 kl. 16:55
Anden del af spillernes dagbog fra Tyrkiet.

Hermed bringes anden del af spillernes dagbog fra Tyrkiet – denne gang fra Marcus Hestehauge, Simon Backmann og Timmi Nielsen for tirsdag og Jannik Mayhöfer, Nicolai Rasmussen og William Tønning for onsdag.

Tirsdag den 12. marts 2019

Tirsdagen stod i fødselsdagens tegn i form af vores handicappede keeper Mark Nielsen, hvis skulder desværre ikke vil lege med. På trods af den dårlige skulder holder han hovedet højt og styrer musikken med hård hånd og skaber god stemning blandt drengene.
Dagens træningspas blev et stille et af slagsen hen mod onsdagens kamp dagen, hvor standard situationer var i fokus og ellers en del spil med sjov og ballade med tilhørende straf var på programmet. Der blev sparket efter tabernes r… og nakkeslag blev eksekveret.
Resten af dagen blev ellers brugt på pleje af kroppen hvor en del af truppen tog turen i havet og saunaen hvorefter benene skulle lægges højt på strenge ordrer fra coach Ole P.
Efter aftensmad og afslapning var der quiz på programmet hvor taberholdet selvfølgelig skulle straffes. Dog skal det nævnes at midt under aftens konkurrencen blev fødselaren Mark overrasket med kage og lys fra vores tyrkiske venner, samt fødselsdagssang fra holdkammeraterne hvilket satte stemningen i høj kurs.
Quizzen bestod af b.la. en musik quiz og to andre sjove emner som ikke benævnes. Taber holdet blev til stor begejstring vores trænerteam som med stor stil og overskud tog imod straffen, som var op og synge karaoke i forbindelse med hotellets ”Karaoke Night”. Backstreet Boys blev sat til vægs af Stork, Carsten, Lennart og Ole P.

Onsdag den 13. marts 2019

Onsdag var kampdag for holdet. Dagen startede med morgenmad kl 8.30 efterfuldt af en gåtur kl 10. Derefter blev der serveret en let frokost inden det taktiske oplæg til dagens kamp. Oprindeligt skulle vi have mødt et hold fra Kasakhstan, men dette blev lavet om i løbet af tirsdagen. Dagens modstand var derfor noget så eksotisk som Cheman FC fra Senegal. En kamp som bød på mange fine ting fra hele RIF mandskabet – slutresultatet blev en 3-0 sejr til os, målscorer var Marin Jensen, Jonatan Knaack og Mikkel Mortensen. Efter kampen stod den på max afslapning hjemme på hotellet, hvor mange tog en tur i hotellets sauna og pool. Hele holdet hyggede sig oven på dagens kamp og enkelte fik en tiltrængt omgang massage pga. lidt overbelastningsskader. Aften skal bruges på at se Champions League fodbold.