Menu

Spændende U15-2 kamp

image Hauge i action. Malte og Anders i baggrunden.
Søren Andersen
21. april 2016 kl. 23:07
RIF U15-2 imod B73

Hold 2 blev ramt af 4 røde kort i kampen imod Team AS i sidste uge, deraf de 3 efter kampen. 

Vi har i teamet talt karantæne situationen igennem med spillertruppen i mandags. 
Vi tolerer ikke den slags opførsel i årgangen. 
Problemet er, at 5 røde kort ved blot to Hold 2 kampe giver årgangen et dårligt ry hos de lokale dommere og i klubben. Det går også ud over holdkammeraterne og det giver os udfordringer med at sætte hold 1, 2 og 3.

Budskabet er kort og godt respekterer dommernes kendelser uden brok.

Trænerteamet med Jesper, Søren og årgangsleder Mariann var med til dagens kamp imod B73. 

Dommeren var igen den unge Chris Sørensen, der dømte kampen imod team AS i sidste uge. 
Kampen var spændende, den bølgede frem og tilbage, da begge hold var meget angrebslystne. Desværre trak B73 det længste strå til sidst, selvom drengene havde gode muligheder for 3-3 endte kampen med 3-2 til B73.
Vores to mål blev sat ind af Victor Brandt. Flotte kasser!

Men - Holdet var igen ramt af uheld, Hauge mistede en halv fortand i en duel i 1.h og udgik. Bertram fik et trælår i 2.h og udgik, de restende 11 kæmpede heroisk til det sidste, det var flot af drengene og Hold 2 coach Pirasaanth, der var på overarbejde.
Midt i alle ulykkerne fandt Hauge dog sin halve tand i græsset på ulykkestedet. I skrivende stund har Hauge fået "limet" sin tand på igen og er klar til søndags konfirmation :-).

Dagens dommer Chris Sørensen dømte en fin kamp.