Menu

U13 godt i gang

image
Jesper Lemmike
20. april 2021 kl. 08:24
Premiere sejr over FA 2000
Endelig skulle RIF Fodbolds U13 Liga 2 hold i kamp om point. Flere træningskampe er spillet. Den sidste blev spillet i lørdags ude mod GVI, som spiller i Liga 2 (pulje 1). En kamp som RIF vandt 6-5 efter en hæsblæsende affære.
Desværre har holdet været plaget af skader i opstarten, så til lørdagens opgør mod FA 2000 fra Frederiksberg, måtte man undvære Julius Kraul, Daniel Daher, Oliver Møller og Lucas Kinnerup. 
Det var gæsterne der startede bedst med et par nærgående aktioner i de første minutter. RIF fik dog hurtigt rystet nervøsiteten af sig, og fra det 3. til det 19. minut havde Tobias Blum bragt RIF foran 3-0. Det første på et flot langskud fra kanten af feltet, de to næste efter flotte stikninger i dybden mod et FA 2000 hold, der stod meget langt fremme på banen med deres bagkæde. Netop dette gjorde, at RIF, særligt i første halvleg, havde svært ved at få pasningsspillet i gang.  Godt og vel ti minutter efter pausen gjorde Malte Lemmike det til 4-0 efter et flot opspil af Albert Kirkelykke og Tobias Blum. RIF burde nok have lavet et par mål mere efter pausen, men skarpheden manglede. De få chancer FA kom frem til tog keeper Sebastian Roholdt Jensen sig sikkert af. Så en fortjent 4-0 sejr og 3 point på kontoen til RIF og en god start på turneringen.
Trænerne (Jan og Peter) var efter kampen tilfredse med den flotte indsats og roste alle med ekstra plusser til Sebastian i målet og hattrickmager Tobias. Kampens spiller blev Frederik Bigandt Nielsen for en utrættelig og meget flot indsats både offensivt og defensivt på midtbanen.
Næste kamp er på udebane mod Hørsholm lørdag d. 24.04.
Matchfacts
03' 1-0 Tobias Blum
06´ 2-0 Tobias Blum (ass. Malte Lemmike)
19´ 3-0 Tobias Blum (ass. Frederik Bigandt Nielsen)
48´ 4-0 Malte Lemmike (ass. Tobias Blum)